cykelviden.eu

    cykelbutikken.eu

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan vedligeholdes cyklens hjulnav (racer/mount

Hjulenes nav med letrullende kuglelejer er i princippet godt beskyttet. I

praksis oplever de fleste dog, at snavs og slid med tiden giver mislyde og ujævnheder inde i navet. Hjulet ruller mindre frit eller vrikker fra side til side. Regelmæssig justering tager ikke længere tid end vedligeholdelse af for eksempel kæden, og det kan spare dig for mange ærgrelser.

Du skal bruge:
Specialværktøj: konusnøglesæt
Kuglelejefedt
Evt. nye kugler/kugleringe
Rensemiddel og klud
Avis el.lign.
Evt. gummihammer
Forberedelse:

Vend cyklen på hovedet, beskyt sadel og styr mod skrammer, og lad hjulene løbe frit. Hvis hjulet standser ret hurtigt, og/eller der kommer knasende lyde, er der behov for rensning og justering. Tag fat om dækket, og vrik lidt med hjulet. Det veljusterede nav har en anelse slør, ca. 0,3 mm, hvorimod mere slør vil forårsage hurtig nedslidning af kuglelejerne. Kun konusnøgler i den præcis rette størrelse kan bruges. Skal kuglelejet adskilles helt, skal hjulet tages af cyklen. Konus er den særlige møtrik, der presser kuglerne fast mod kugleskålen. Den holdes fastspændt af en kontramøtrik med en skive imellem.




Afmonter hurtigspænd eller akselmøtrikker. Begynd i venstre side. Hold konus fast på dennes flade sider med konusnøglen, mens kontramøtrikken løsnes. Drej kontramøtrik og konus helt af med hånden. Nu kan hjulakslen med konus og kontramøtrik trækkes ud fra højre side.




Læg en avis på gulvet, så evt. udfaldende kugler ikke ruller væk. Tag resten af kuglerne ud, og opbevar dem sikkert. Støvdækslet ind til navet vippes forsigtigt af, så kugleskålen er helt åben. Fjern gammelt fedt og rens kugler, skåle og konus helt i bund.




Hvis kuglerne er slidt skæve eller ujævne, skal de udskiftes med nye i nøjagtig samme størrelse. Læg rigeligt med fedt ned i skålene, og tryk herefter det korrekte antal kugler ned. Der skal som regel være 10 i hver side på forhjulet, men kun 9 på baghjulet.




Støvdækslerne bankes forsigtigt på igen, og akslen stikkes ind fra højre side. Venstre konus drejes ind med hånden, til den støder imod kuglerne. Prøv dig lidt frem, mht. hvordan lejet går, hvis det er hhv. for stramt eller for løst. Sæt mellemringen på, og skru kontramøtrikken ind med hånden.




Nu kommer finjusteringen. Venstre konus holdes fast med en konusnøgle, mens kontramøtrikken spændes fast imod den. Start forfra, hvis justeringen er for stram eller for løs. I så fald skal konus hhv. længere udad eller indad. Når justeringen er tilpas, monteres hjulet igen.




Herefter er det en god idé med en jævnlig kontrol af hjulets gang. Efterfølgende behøver man blot at spænde efter, evt. løsne efter behov. Det kan kræve et par forsøg, før du helt har fornemmelsen for den rigtige indstilling, men så er du også blevet en vigtig færdighed rigere.

 

 

    MBK

  TILBUD

   HERRE

 CITYBIKE

  KR 3350,-