|
|
 |
|
| Trods sit spinkle udseende er cykelhjulet en meget stærk konstruktion, som i det daglige modstår kraftige påvirkninger udefra. Fejlopspænding, uheld eller langvarigt slid resulterer dog af og til i en knækket ege, oftest forekommende i baghjulet. Man skal ikke køre videre med et defekt hjul, især ikke når udskiftningen af en eller flere eger hverken kræver meget udstyr eller stor erfaring. |
 |
Du skal bruge: Nippelnøgle Nye eger Evt. skruetrækker ejefedt
|
| |
Forberedelse:
Udskiftningen i forhjulet er lige at gå til. I baghjulets kædeside skal tandhjulskransen (udvendige gear) eller geartandhjulet (indvendige gear) som oftest afmonteres først. Det er en god idé altid at have nogle eger og nipler liggende. Bemærk, at der er forskel på både størrelse og drøjde af eger afhængig af hjultype. Tag derfor cyklen med første gang, du køber nye eger og nipler. |
|
|
Undersøg først, om den gamle nippel er god nok til at blive genbrugt. Hvis ikke, skal dæk og slange afmonteres først, så den nye kan sættes ned i fælgen fra ydersiden. Denne fremgangsmåde gælder også, hvis egen er rustet fast i niplen. Fra ydersiden kan man nemlig komme til med en skruetrækker i niplens kærv (rillen). |
|

|
Den ødelagte ege og eventuelt niplen fjernes. Bøj egen sammen, så er den nemmere at dreje ud, hvis den går trægt og hold imod med nippelnøglen. Læg desuden mærke til de øvrige egers tilstand. Er der andre, der ser skrøbelige ud, kan de passende udskiftes med det samme. |
|

|
Sammenlign nu med de øvrige eger, hvordan mønstret i hjulet er opbygget. Egerne er skiftevis indstukket fra yder- og indersiden, vender i en bestemt retning og krydser et bestemt antal naboeger. Det kan være nødvendigt at bøje let i egen for at få den på plads – det kan den sagtens holde til. |
|

|
For at forhindre at delene ruster eller irrer sammen, dyppes egens gevind i lidt syrefri kuglelejefedt. Stik herefter egen ind i flangens indstikshul, så den matcher de øvrige egers placering. Sæt den ind i niplen, og drej den fast med hånden. |
|
|
|
Stram nu niplen til med nippelnøglen, indtil spændingen svarer til de andre egers. Lad hjulet dreje lidt, og vurder, om fælgen er lige. Sæt dæk og slange på plads, monter evt. tandhjulskrans/geartandhjul igen, og du er køreklar. Vær omhyggelig med justeringen, da et uhomogent opspændt hjul hurtigt går i stykker igen.
| |
|
FORSIDE |